Fremtidens smede…

Hos Odsherred Stål ApS er vi stolte af vores fag, og vi vil gerne holde de stærke håndværks-traditioner i smedefaget ved lige. Men vi vil også forny os, lære nyt og få impulser udefra. Vi er en virksomhed, der tager socialt ansvar. Derfor har vi altid mindst 5 lærlinge ansat og arbejder i flere sammenhænge for at få flere unge i arbejde. Så sikrer vi, at der også fremover vil være dygtige folk i faget.

Samtidig ser vi en mulighed for at hjælpe unge med at få en uddannelse. Ud over at have lærlinge på traditionel vis har vi også med stor fornøjelse været med til at uddanne en voksenlærling. Og så har vi haft en del unge fra produktionsskolen i Svinninge i praktik. Det giver liv på arbejdspladsen, og det giver de unge nogle muligheder. I to tilfælde har vi også haft elever fra Vallekilde-Hørve Friskole med på værkstedet fast en dag om ugen. I fire dage går de i skole, og den femte dag får de lidt variation og nogle praktiske erfaringer hos os.